[table]
Regulering af instruktør/examiner priser pr 01.07.2024
Efter at have holdt samme prisleje siden 2020 er tid til at regulere examiner gebyret.
Dette skyldes at udgifterne til examiner gebyr, medical udgifter samt instruktørgebyr er steget markant i de sidste 5 år mens priserne her har været fastlåste.
Fremadrettet vil et VFR-PFC koste fast 1625,- IFR-PFC vil koste fast 2000,-
Der ligges pålægges et gebyr på 200,- forlængelse af rettighed. Alle priser er inklusiv moms.
AIC B 07/18. PBN – Information til indehavere af IR-rettighed.
(Erstatter AIC B 01/18)
IR med Performance Based Navigation (PBN).
Fra og med 25. august 2017 kommer en dansk certifikatindehavers IR rettighed (Instrument Rating), til at kunne inkludere PBN.
Fra og med 25. august 2018 skal en pilot have PBN rettigheder, såfremt man opererer i luftrum, hvor denne kompetence kræves.
Fra og med 25. august 2020 skal en pilot med IR (Instrument Rating) have PBN rettighed, for at beholde sin IR (Instrument Rating) rettighed.
For at opnå PBN rettighed kræves det at certifikat indehaveren gennemgår en teoretisk og praktisk uddannelse hos en godkendt ATO. Når dette er gennemført skal certifikatindehaveren bestå en kompetenceprøve (proficiency Check) eller en flyveprøve (skill test).
Kan certifikatindehaveren dokumentere tidligere kendskab og praktisk
erfaring til PBN, kræves ingen uddannelse.
Der skal aflægges kompetenceprøve (proficiency check) eller flyveprøve
(skill test) overfor en godkendt kontrollant (examiner) i PBN, for at rettigheden kan anvendes.
Efter gennemført kompetenceprøve (proficiency check) eller flyveprøve
(skill test) udfyldes formularen “PBN declaration” som kan findes på www.examiner.dk under “Documents/Other Forms”.
Formularen skal udfyldes af både certifikatindehaveren, samt kontrollanten (examiner). Kompetencekvalifikationer for opnåelse af PBN fremgår af formularen.
Efter godkendt flyvning af PBN, skriver kontrollanten(examiner) rettigheden
ind i certifikatindehaverens logbog, eller tilsvarende dokument. PBN declaration form kan også beholdes og anvendes som dokumentation for den opnåede rettighed. Proceduren for hvordan PBN rettigheden skrives i logbogen fremgår af formularen.
For at certifikat indehaveren kan vedligeholde sine PBN kvalifikationer,
kræves det, at PBN bliver kontrolleret ved kompetenceprøve (proficiency check) på IR (Instrument rating) rettigheden.
Hvis du er interesseret i en Night Qualification rettighed så er det på denne tid af året at du skal kontakte mig. Undervisningen foregår over 3 aftener.
Kontakt mig hvis du er interesseret i en GPS qualification rettighed. Flere flyvepladser kan nu anflyves v.hj.a en GPS.
Bemærk at Part NCO er trådt i kraft pr 26 august 2016. Regelsættet beskriver de operationelle regler for ikke-kommerciel flyvning med propelfly (og helikoptere, svævefly og balloner).
Part-NCO indeholder følgende dele:
NCO.GEN – generelle og diverse bestemmelser: introduktionsflyvninger*, pilotens ansvar, kørsel (taxi) med fly, mobiltelefoner i fly, nødudstyr, dokumenter der skal medbringes, farligt gods, flyvning med udstyr ude af funktion. (Erstatter i vid udstrækning BL 5-61; dette er dog ikke specifikt bekræftet af danske myndigheder i skrivende stund).
NCO.OP – operative bestemmelser: krav for anvendelse af flyvepladser, herunder vejrminima til IFR, brændstofreserer, passagerbriefing, flyveplanlægning, vejroplysninger, isning, iltforsyning. (Erstatter en stor del af BL 5-60 samt noget af BL 5-61; dette er dog ikke specifikt bekræftet af danske myndigheder i skrivende stund).
NCO.IDE – instrumenter, data og udstyr: krav til lys og instrumenter til VFR, dag og nat, og til IFR; intercom, sikkerhedsseler, førstehjælpsudstyr, iltudstyr, ildslukker, ELT, veste og andet udstyr ved flyvning over vand, andet overlevelsesudstyr, radiokommuniktaionsudstyr, navigationsudstyr, transponder. (Erstatter i vid udstrækning BL 1-12, hvilket er bekræftet i AIC B 15/2016).
NCO.SPEC – krav til visse specialoperationer: generelle forhold, faldskærmsflyvning, kunstflyvning.
*Danske særbestemmelser for introduktionsflyvninger er på vej i en AIC i B-serien; forventes i løbet af 2016.
Tryk på nedenstående link får at se PART NCO
[button href=”https://usercontent.one/wp/nawair.dk/wp-content/uploads/2016/10/Part-NCO-RFK.pdf” target=”_blank” style=”flat” size=”medium” color=”#001f68″ hovercolor=”#1e73be” texthovercolor=”#cecece” tooltip=”Part NCO”]Part NCO[/button]